Forrygende Fallulah

MUSIK: Badeanstaltens fulde hus kunne lørdag aften nyde godt af en festlig aften i selskab med Fallulah og band.

Af Bettina Strøm Eriksen

Det er ikke for ingenting den dansk-rumænske sangerinde Fallulah, født Maria Apetri, vandt den prestigefyldte P3 Guld den 14. januar i år - for er der noget den 26-årige pige har, så er det masser af talent, autencitet og karisma.
Ud over at levere en tempofyldt koncert, der nåede langt ud over scenekanten, med sange som Only Human, Bridges og ikke mindst New York, You're My Concrete Lover, formåede sangerinden også at krybe helt ind under publikums hud, når hun med sin fabelagtige vokal nåede derop, hvor kun stjernerne bor i Use It for Good, Give Us a Little Love og hendes bidrag til remixinitiativet Mixtoverdener.dk Thunder.
Fallulah er en seriøs og intens sanger, der med en frækhed i både blik og smil, fik Slagelse Badeanstalt til at koge i mere end en forstand - tilbage er kun at håbe på, at hun næste gang bliver inviteret over på den store scene.

Det var en festlig fristende og ikke mindst forrygende Fallulah Slagelse fik serveret lørdag aften.
FOTO: Bettina Strøm Eriksen

Press picture for larger version

Full Moon

Volbeat var rå harmoni

KONCERT: På en helt almindelig dødssyg onsdag med gråt vejr og bidende vind fyrede Volbeat op under temperaturen på de 800 fans, der var så heldige at få billet til den totalt udsolgte koncert i Slagelse Musikhus.

Tre kriterier skal være opfyldt, før jeg synes, en koncert har været god: For det første skal jeg kunne mærke musikken i både hjerne, krop og hjerte. For det andet skal jeg efterfølgende befinde mig i en tinnituslignende tilstand - og for det tredje skal min stemme være rusten og hæs dagen derpå.

Alle tre punkter blev opfyldt, da Volbeat onsdag aften forvandlede en hverdagsaften til en metalfest, der landede lige i mellemgulvet.

Fra stor til lille

Efter en tourné på de store spillesteder i efteråret kom det Volbeat for øre, at deres fans savnede de dage, hvor gruppen spillede for mindre forsamlinger. Forsanger og guitarist Michael Poulsen, bassist Anders Kjølholm, guitarist Thomas Bredahl og trommeslager Jon Larsen tog opfordringen på sig og arrangerede derfor denne Clubtour.

Og selvom Slagelse var niende stop, var der heldigvis ingen metaltræthed at spore i det veletablerede band. Tværtimod.
De fire musikere buldrede deres energi ud over scenekanten, så man intet andet kunne gøre end at lade sig opsluge af den elektriske stemning, der især ramte loftet under »Garden's
Tale«, hvor guitarist Thomas Bredahl med sit rå organ sang de danske passager.

Unik blanding af stilarter

Volbeats massive succes handler blandt andet om mod, talent og en helt unik kombination af så forskellige stilarter som punk, rock'n'roll, metal og country.

Der gik et sus gennem salen, da den akkustiske guitar kom på scenen til »Sad Mans Tongue«, Volbeats hyldest til countrymusikeren Johnny Cash, og ingen kan være i tvivl om, at forsanger Michael Poulsen virkelig har »lommen fuld af fortællinger«.

Blandt andet kunne han fortælle, at han i 1975 blev født på Slagelse Centralsygehus - og med varm humor i den stemme, der kan svinge over alt fra silkebløde til brølende rå toner, undrede han sig skælmsk over, hvorfor der ingen statue er rejst af ham endnu.

Tak

Men det var selvfølgelig den musiske fortælling, der stod klart i centrum - en fortælling, der spændte fra »Pool of Booze, Booze, Booza«, 2005 over »Mr. and Mrs. Ness«, 2007 til deres nyeste smashhit »Fallen« fra 2010 - gamle og nye numre, der alle krøb under huden og ind i kroppen, der hurtigt dunkede i takt med de tunge toner - toner, Volbeat leverede med et musikalsk overskud til de mange fans, for hvem de har så stor respekt, at de har skrevet et hyldestnummer til det dedikerede publikum: »Thanks«.
Volbeatforsanger Michael Poulsen takkede især også Slagelse-publikummet, der, med hans egne ord, var »for fede«. ■

Tekst og billeder af
/Bettina Strøm Eriksen

Nekrolog

Jeg vil gerne bede alle, der læser dette om at holde ét minuts stilhed for bilen, der modigt førte sig frem, selvom hun bar skønheden indeni - stolt blottede sine store runde forlygter uden skam.
Goodbye my dear old Multipla.
May you rust in peace.



/Bettina Strøm Eriksen

Mit hjørne

I aften går jeg i seng med nerverne - går i seng med tanken om, at hvad der i formiddags syntes som det bedste, måske er det værste i morgen.
På den anden side så ved jeg, at det er nødvendigt. Jeg ved, det er vigtigt for, at jeg kan komme videre herfra det hjørne en anden end mig selv, har malet mig op i.
Mit hoved dunker, og den kradse lugt af fortynder får min næse til at smerte og mine øjne til at løbe i saltvand - skal jeg risikere at få maling under fødderne, eller skal jeg sygne hen i min krog? Det er vist godt, at jeg skal have min ambassadør med mig.

/Bettina Strøm Eriksen

Det er bare ikke godt nok

Der er rigtig mange mennesker, der efter at have læst Sjællandske i går, er glade – de er glade, fordi deres børn fortsat og indtil videre kan gå på sine nuværende skoler.

Men selvom jeg, som forældre og som folkeskolelærer, gerne vil, så kan jeg ikke tage del i jublen – jeg kan ikke fejre den forringelse af kvalitet, der bliver aktuel, fordi pengene fra næste skoleår skal følge barnet og ikke længere klassen og heller ikke selvom, det kun skal vise sig at være for ét år.

De fleste skoler i kommunen har elever nok til at være økonomisk bæredygtige – det har vi ikke i Dalmose, og der vil ikke blive tilført elever, selvom pladsen er der. Og når vi ikke har nok elever, så bliver vi i den grad ramt af rigtig høje elevtal og rigtig meget samlæsning – vores børn skal undervises sammen med enten mindre eller større klasser af lærere, der umuligt kan nå hele vejen rundt og umuligt kan opfylde de elementære krav fra undervisningsministeriet – det bør både skoleleder Lena Lund og borgmester LisTribler, som tidligere folkeskolelærere, vide alt om. Det giver simpelthen ingen mening at undervise så store klasser!

I Slagelse lægges der stor vægt på anerkendelsen af den enkelte elev og dens aktuelle potentiale – alle undersøgelser viser, at det virker, og at eleverne lærer mere (se eventuelt http://www.lp-modellen.dk).

Samme model bør nu overføres til skolerne, for det er mindst lige så vigtigt at anerkende den enkelte skole og dens aktuelle potentiale.

Emine Koca (A) taler for ens tilbud, uanset hvor man går i skole, men ens tilbud er altså ikke det samme som ens økonomi.

På Dalmose Centralskole vil rygsæksmodellen betyde undervisning på tværs af årgange og elevtal på helt op til 33 – det kan simpelthen ikke passe, at vores børn skal betale den pris. Vi skal alle spare, men der er stor forskel på at spare og på at sulte.

Så kære politikere – for at behandles ens, skal vi altså behandles forskelligt.

Anerkend skolernes forskellighed og tildel ressourcerne herefter.

Lad også vores børn få den bedste undervisning – det vil kun komme samfundet til gode i sidste ende.

/Bettina Strøm Eriksen