31. december 2009

Nytår

Et nyt år eller en ny tår?

29. december 2009

På vej

I mit ansigt på vej ud fornemmer jeg en tåre
Ud herfra hvor jeg ikke længere skal være
På vej ud i den verden der har levet videre
Imens min egen gik i stå
Den vej der er uden dig
I min verden hvor du ikke længere er
Og ikke skal være igen
Hvor kun lyden af mit galoperende hjerte er tilbage
Det er her!

Her jeg skal finde mit fodspor
Finde min luft
Min tone

Smagen af dig er væk
Duften af dig fordampet
Og lyset omkring dig gået ud
Jeg slukker det elektriske felt
I den version hvor jeg vælger at gå min vej
Hvor jeg vælger at sige farvel
Imens jeg stadig kan mærke min sorg

20. december 2009

Hvad er det med jer mænd?

Tipstjenesten kører reklamer med, at der er så meget kvinder ikke forstår, og på ét punkt vil jeg gerne støtte dem op omkring udtalelsen.
Jeg forstår simpelthen ikke hvad det er med jer mænd og tømmermænd?
Jeg havde selv en af slagsen huserende rundt i hytten i går, hjemkommet kl. 4.30 lørdag morgen i taxa, og med stanken af værtshus hængende over sig.
Kl. 12 ca. da jeg havde hentet tøser hos mormor og morfar, og hentet syg dreng med feber hos kammerat, stod han op, og lignede noget ikke engang katten ville slæbe med ind.
Tidligere på ugen havde vi aftalt, at vi skulle bage julesmåkager sammen lørdag; det skulle prøves for første gang.
Kl. 13 ca. efter at have hængt foran fjernsynet siden han stod op, begyndte piveriet:
"Åh, Bettina, jeg har det SÅÅÅÅ dårligt. Jeg tror altså, at jeg er ved at blive syg"!
Jeg svarede tilbage, at nej, han var nok ikke ved at blive syg, men havde det dårligt som resultat af heftig indtagelse af snaps og øl fra kl. 13.30 fredag middag.
"Nej Bettina, det føles slet ikke som tømmermænd plejer at føles. Jeg har det SÅÅÅÅ dårligt. Kan du ikke tjekke om jeg har feber?".
Så bad jeg herren om at gå i seng, for jeg ved jo godt, at HVIS det er fordi han er ved at blive rigtig syg, så skal jeg jo ringe efter en ambulance;)
Småkagedejen måtte tøser og jeg selv lave, og jeg har så lært, at man skal huske en GOD portion humor, når man bager med piger på 4 og 6 år, for der var ikke det sted i køkkenet, hvor der ikke endte mel. Det resulterede i, at vi havde en skidesjov eftermiddag, og da kl. var ca. 17.30 stod manden op igen.
På grund af et køkken som stadigvæk lignede noget der var løgn, foreslog jeg at køre på McDonalds og hente aftensmaden.
SÅ vågnede han sgu op: "Åh Bettina, gider du det? Det kunne jeg altså rigtig godt spise nu". Så var han pludselig ikke ved at blive syg alligevel, og efter det usunde måltid var indtaget sammen med iskold Coca-Cola, så lignede han sørme mere eller mindre sig selv igen.
Så ja, denne gang vil jeg gerne indrømme, at der er noget jeg ikke forstår;)

/BSE

18. december 2009

Der er så stille nu...

Jeg kan godt lide vinter - altså, når det er vinter som det er lige nu med det hvide tæppe trukket godt ned over landet. Og hvad jeg endnu bedre kan lide ved sneens komme end hvad jeg ser med det blotte øje, det er stilheden.
Verden omkring mig er stille, når den er hvid. Og jeg elsker den stilhed.
Og hvad jeg elsker endnu mere lige nu er, at der er lige så stille i mit hus - lige indtil i morgen:)

/BSE

14. december 2009

Min første liste

Dem som kender mig godt, ved også at jeg er lidt af et bulderhoved. Jeg har utallige gange i mit liv handlet før jeg fik tænk resultatet af handlingen igennem først. I går lavede jeg sådan et nummer igen:
Det var jo søndag d. 13 december; dvs. Lucia-dag. Husbonden var ude at arbejde, og de tre bukke bruse sad og så morgenbørnetime, og så var det jo lige at jeg fik en genial idé: jeg ville tage vores adventsstage på hovedet, hvori der sad fire næsten nedbrændte lysestumper, og så synge den Lucia-sang, der er meget sjovere end den almindelige:

Santa Lucia
Stik mig en tier
Gør som du plejer
Stik mig en bajer
Nu er Lucia død
Druknet i havregrød
Santa Lucia
Santa Lucia.

Jeg nåede til stik mig efterfulgt af et brøl, så ungerne blev vildt forskrækkede, og jeg forsøgte forgæves at flå stagen af hovedet, inden der skulle dryppe yderligere stearin ned i nakken på mig. Efter et par temmelig larmende udbrud fra mig, da flere varme klatter ramte min hud, fik jeg den endelig af, og jeg begyndte at grine voldsomt. Det tog lidt før børnene grinede med - de synes nok nærmere jeg var tættere på at være et fjols, end jeg var sjov;)
Efterfølgende da jeg sad og hev den ene klump orange stearin efter den anden ud af mit hår, dukkede der mange lignende erindringer op i mit hoved, og ideén til min første liste i min blog tog form.

Det er derfor jeg med "stolhed" nu kan præsentere:

Bettina Strøm Eriksens Don´t try this at home-liste:

- Stege forårsruller på en pande i ført bare bryster!
- Læne hoved og hår tilbage, med tændte stearinlys rundt om et badekar!
- Kaste mælk på væggen, når du er vred
- Rense øjenmakeup af med neglelakfjerner
- Sende billeder af meget tykke og nøgne damer til en printer på arbejdet, uden først at tjekke om maskinen virker!
- Stikke en strikkepind ned i vandbeholderen fyldt med afkalkningsmiddel på en kaffemaskine; man skal sidde så længe på skadestuen og skylle øje bagefter!
- Klø sig på kønsdelene med chili på fingrene!
- Male rundt om billeder på væggen - det bliver opdaget!
- Kaste mobiltelefonen hårdt ned i jorden i vrede!
- Sove med tyggegummi i munden, medmindre man vil klippes!
- Køre ud i forkert vejbane, mens man gestikulerer og bander højlydt af alle de andre bilister!
- Synge meget højt og meget falsk med på bilmusik, mens man holder for rødt med åbne vinduer!
- Tabe en stegepande ned i hovedet på 6 mdr. gammel baby!
- Næsten sætte sig på en andens baby!
- Spytte tyggegummi ud af bilvinduet, når passageren bagved også har sit vindue åbent!
- Spørge en veninde om hun ikke skal have bukser på, når hun allerede har beige gamasher på!
- Gå Lucia-brud med adventsstage på hovedet!
- Gentagne gange brøle Flemming efter en bartender, når man dagen efter udemærket godt kan huske at han hedder Henrik!

/BSE

12. december 2009

Dramaqueen

Jeg fandt i går, i min søgen efter noget jeg tidligere har nedfældet på papir, et gammelt A4-skolehæfte, som jeg kort og godt har kaldt BS.
De første linjer i hæftet, fra 26 februar 1991, lyder således: "I bussen på vej hjem kl. 15.10. Sidder og tænker på dig. På hvorfor tingene udviklede sig som de gjorde. På om vi to nogensinde vil...! Skyder tanken væk igen. Vil hellere tænke på hvad der engang skete, og ikke håbe på at det kan blive os to engang, for det bliver det nok ikke, det ønsker du ikke."
Herefter fortsætter jeg side op og side ned med at fortælle om hvad ham BS og jeg havde oplevet sammen, og jeg er virkelig overrasket over, hvor meget jeg kunne spinde garn af tre seksuelle møder, hvilket var alt var det var, og ikke verdens undergang, fordi jeg ikke kunne få ham jeg elskede; jeg kendte ham jo overhoved ikke, og elske ham gjorde jeg ikke. Om jeg overhoved var forelsket er svært at sige i dag, men betaget af og fysisk tiltrukket af, det vil jeg gerne skrive under på, at jeg var. Hvor kunne det have været rart, at nogen dengang havde fortalt mig, at god sex ikke var lig med kærlighed; hvor ville det have været rart om jeg selv havde gennemskuet det dengang.
Når jeg læser mine egne ord, så var jeg jo vitterlig rigtig ked af det, men analyserer jeg på min tekst i dag, så kan jeg godt se, at det ikke var ham der gjorde mig ked af det - det klarede jeg ganske fint selv. Hvad jeg ikke kunne få ud af et enkelt smil, et udvigende blik eller sågar det som alle hans venner ikke sagde, men som jeg var overbevist om, at de sagde bag min ryg.
Min indre dramaqueen kom godt til sin udfoldelse dengang jeg bare var 18 år, og åh så voksen og erfaren.
Hun bor stadig i mig, men kommer heldigvis sjældent op til overfladen i dag, og når hun gør det, så beholder jeg hende i mit hoved og ikke nede på papir som dengang.
For der bor vel sådan en i os alle;)

/BSE

8. december 2009

Der er masser af ord

Jeg hedder ikke Peter Sommer
Ingen toner der ud af mig kommer
Dog er der masser af fyld i mine lommer

Der er masser af ord
Som ud af blyanten for
Og nu på papiret bor
Og ingen andre steder

Mit navn er ej heller Se-ba-sti-an
Må jeg mon låne lidt af hans forstand?
Så skulle jeg nok komme i stand

Ja, der er masser af ord
Som ud af blyanten for
Og nu på papiret bor
Og ingen andre steder

Tænk at være en del af Nephews band
Together united they stand
Ræk over and I`ll give you my hand

For ord dem er der masser af
Fantasien den flyder med jordbærsmag
I hjernen de bor lag på lag
Og ingen andre steder

Jeg kan bare sidde her og skrive
For sanger det kan jeg aldrig blive
Måske det jeg skriver det rimer
Og flyder rundt som fisk i stimer
Måske jeg bare skriver et vers
Som jeg aldrig helt kan få til at pas(se)
For der er masser af ord

/BSE

4. december 2009

Tilbage til de gode gamle dage

Eller rettere, tilbage til December 2007, hvor jeg endnu ikke anede hvad Facebook var, og endnu ikke havde fået genetableret kontakt med mange gamle kære venner/veninder, og mindst lige så mange, som jeg stadig kun husker sporadisk, og så de enkelte som jeg faktisk stadig ikke aner hvem er, men som jeg på et givent tidspunkt skulle have gået i skole med.
Jeg har længe vidst det, og jeg vælger nu at handle på det; jeg handler på det faktum, at det jo netop er gamle venskaber, som var fantastiske da de udfoldede sig i al deres storhed, men som i dag bliver puttet hen, hvor de var før Facebook - i hovedet, i kroppen, i hjertet.

/BSE