Se

Ser du mig?
Hører du mit skrig, da du smækker døren i?
Den efterladtes skrigende smerte som et forsvindende ekko
Klemt mellem vægge af papirstynd hud
Med brandsår der står åbne og klar til at fyldes af min gråd
Den stadigt voksende klump af sorg
Brænder sig fast til mit stemmebånd
Og mit skrig forstummes

Du ser ikke jeg forsvinder
Du så ikke jeg forsvandt

/Bettina Strøm Eriksen

Hjerne billigt til salg

Uh, hvor er jeg træt af den masse, der har til huse i mit hoved - eller i hvertfald den del af den, som det er meningen skal huske hvorhenne jeg lægger mine nøgler, min telefon og min pung.
P.t. er det mine nøgler, der på 3. dag stadig er pist forsvundet, og jeg har bare ingen anelse om hvor fanden i helvede de er. Og bare lige for at understrege min frustration: FOR FANDEN I HELVEDE ALTSÅ!

/Bettina Strøm Eriksen

Ikke lige som forventet

Da jeg gik i seng i går aftes, vidste jeg godt, at jeg skulle finde på noget godt til i dag - finde på noget godt at lave sammen med de tre skøre baryler, fordi lige præcis i dag var den allersidste ungerne og jeg havde alene sammen i meget lang tid. Mit nye arbejde venter lige om hjørnet, Lucas skal på ferie med en kammerat i 1 uge, og det er fra næste mandag min kære mand, der får fornøjelsen af, at få nogle fede ture - stunder - dage sammen med vores fælles afkom.

Men det ville godt nok være synd at sige, at i dag har været fed; nej, jeg bliver sgu nødt til at stille mig over på den anden side af vejen - den side hvor "lortedag" bor, lever og ånder - der hvor man overvejer, hvor meget man kan få for tre børn på henholdsvis 9, 6 og 4 år, hvis man sætter dem til salg i "Den Blå Avis", og ja, der hvor man mere eller mindre seriøst overvejer om en skilsmisse kan være løsningen, for så har man sgu da i det mindste "fri" i minimum hver anden weekend;),

Jeg kan ikke huske at have serveret andet for børnene til morgenmad end havregryn/havregrød med mælk og rosiner, men det kan selvfølgelig være, at der har været en ubuden gæst inde og hælde dråber af brokeliksir i deres skåle.
Det kan endda tænkes at denne "gæst" på afstand har betragtet os gennem en kikkert, rullende sig rundt af latter over mine adskillige håbløse forsøg på at stille alle tilfredse, uden at det skulle være gråd, skingre stemmer og højlydte skænderier, der dominerede de utallige scener, vi har befundet os i gennem hele denne alt for lange, alt for varme dag.
Jeg gad godt vide, hvor mange gange "gæsten" er løbet tør for fingre til at tælle alle de gange, hvor jeg er endt med den ekstremt modstridende opførsel, det er at råbe til sine børn, at de ikke må råbe!
Måske har der kun været en hovedrysten til overs for min manglende evne til at opdrage mine børn i dag - min manglende evne til, lige netop i dag, fordi jeg jo så gerne ville have, vi skulle have det godt sammen, at føre de konsekvenser ud i livet, som jeg med bulder og brag øste rigeligt ud af ærmet af, for hvem er helt ærligt villig til at tro på Peter, når han for tredje gang råber at ulven kommer?!

Men når alt kommer til alt, så er der heldigvis en magt større end både gæst, brok og familie - en magt, der kan opløse den sureste citron, lappe de grimmeste huller i søskendeenheden og redde selv den dummeste dag, for hvem kan stå for Thor, når han farer over himlen i sin gedebukketrukne vogn? Hvem kan blive ved med at skændes, når himlen endelig åbner for sluserne og sender kaskader af længe ventet regn nedover os? Og hvem kan lade være med at grine, når kameraet blitzer om kap med lynene, imens mor og datter hopper i vandpytter, og far forgæves står med sin kost i et sølle forsøg på at undgå at den helt store oversvømmelse i gården?!

Og lige inden dagen endelig ender, så sidder man der, omgivet af skønne, smukke og artige børn, der nyder godnathistorien, og som, sammen med deres mor, glæder sig til, at få lov til at starte forfra, når vi vågner i morgen tidlig. ´

Det kan godt være, at dagen ikke gik som forventet, og det kan godt være, at jeg for 12 timer siden ville have skrevet under på, at det umuligt kunne være mit arvemateriale, der rendte rundt der og larmede som 20 unger, skændtes som havnearbejdere og lukkede så meget brok ud, at jeg var tæt på at synes, at Herlufholm da måtte være det helt rigtige sted for mine børn at bo de næste 7-10 år, men heldigvis er min kærlighed intakt, og selvom denne dag ikke gik som planlagt, så har vi det vigtigste i behold - vi har hinanden.

/Bettina Strøm Eriksen

Bring it on

I fødselsdagsgave fik jeg af min mand en tatovering - eller dvs. jeg fik tid til en tatovering.
Min mand og jeg har hele tiden været lettere uenige om størrelsen på denne tatovering - uenige fordi en stor tatovering koster mange penge og en lille tatovering koster lidt penge.
Jeg er dog slet ikke i tvivl om, hvilken jeg gerne vil have, koste hvad det koste vil.

I går kom min mand så med en udfordring; en udfordring der kan afgøre størrelse og pris på mit nye smykke, som jeg glæder mig afsindigt til at få lavet her d. 14.07.

Udfordringen er egentlig simpel nok: Jeg skal bare læse én bog - én eneste roman!

Romanen er så lige intet mindre end IDIOTEN af Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij - en lille sag på 842 sider, skrevet og udgivet i Rusland i 1868-69 som en føljeton, og med kringlede russiske navne at holde rede på.
Og det ligger ikke bare frit for, hvor længe jeg skal være om opgaven: aftalen lyder på, at hvis jeg har læst over halvdelen af den inden d. 14, så er den endelige beslutning om tatoveringen suværent op til mig.

Jeg er dog ikke i tvivl; selvfølgelig får jeg det aftalte antal sider læst, og jeg vil ovenikøbet nyde dem - er allerede nået nogle og tres sider ind i fortællingen om Fyrst Mysjkin og den verden der omgiver ham.

Så Jimmy - I´m not scared - BRING IT ON;)

/Bettina Strøm Eriksen