Ej come on altså

Nu må det sgu være nok.
Jeg må altså snart have opbrugt min kvote hvad angår min krop og dens uregelmæssigheder.

Først er jeg blevet opereret i underlivet for godt 4 uger siden, hvor jeg har fået min venstre æggestok og min livmoderhals fjernet, og selve operationen gik heldigvis godt, men tilgengæld har mit tidligere ar ikke haft godt af at blive skåret i for 6. gang, så det står åbent og skal holdes rent hele tiden.

Jeg har haft udbrud i min tarmsygdom (CU), fordi jeg ikke måtte tage min medicin (Humira) i forbindelse med min operation.

Jeg skulle så i gang med min medicin igen og har fundet ud af, at det er helt normalt for mig (hvad der er normalt for mig er som regel unormalt for andre), at jeg hver gang hæver rigtig meget omkring injektionsstedet, og danner væske under huden, hvor det bare klør og klør. Det tager ca. 2-3 dage hver 14. dag, og det var i går jeg stak mig sidste gang.

Og fanedeme sgu helvede og satan, så snublede jeg gudhjælpemig over et dørtrin i går, med en brækket lilletå som resultat!

ENOUGH IS ENOUGH

/Bettina Strøm Eriksen

Jeg

Hvorfor tænke, når alle tanker er blevet tænkt før?
Hvorfor tale, når alle ord er blevet sagt?
Er der nogen der lytter - nogen der fornemmer?
Fornemmer hvem jeg er og hvad jeg i virkeligheden har brug for?
Fornemmer jeg mig?
Lytter jeg til min indre stammende stemme?
Er det mig selv jeg har at takke,
har at elske?

Jeg tysser på verden og lytter!

/Bettina Strøm Eriksen

(S) C R A B (B L E)

"Xantippe, nej den går sgu ikke!" "Jo jo, det hørte jeg selv at der var en der hed på Ramasjang; eller måske var det Xantip?"
"Kan du bestemme dig?"
"Ja, jeg skriver Xantip - ha ha, slå den!"
"Helt ærlig, du kan sgu da ikke bare sige, at du har hørt der er en der hedder sådan og sådan, og så gætter du dig selv frem til hvad de hedder ud fra de bogstaver du har tilbage - det er jo ikke sjovt"
"Jo mor, sådan er de nye regler!"
"Op i r.... med de nye regler, jeg gider ikke lege med mere!"

Ovenstående er en fiktiv samtale mellem min søn og jeg, hvis jeg til juni skulle finde på at købe spillet Scrabble med de nyeste regler - nemlig at man nu godt må skrive egennavne.

Det er der dog ingen overhængende risiko for, at jeg vil bruge så meget som en krone på, for det er jo ikke sjovt mere; navne kan efterhånden staves på uanede måder, og jeg vil æde min gamle hat på, at selv om man bare gætter sig frem til en eller anden måde hvorpå man staver en varebetegnelse der både indeholder z, x og w, så kan man stort set google sig frem til mindst én
anden person ude i verden, der har stavet samme varebetegnelse som man nu har på pladen, og så må ordet vel blive godkendt?! Ja man kan vel egentlig bare skrive Ford-ZWX (forudsat at man selvfølgelig også har et F, et O, et R og et D), og så er der en fed bonus på pointpladen.

Den holder altså ikke!

Spillet kommer ikke længere til at handle om hvem der kender flest ord, dets betydninger og stavemåder, men i stedet om hvem der har den bedste fantasi til at kunne stykke et plausibelt navn sammen, og så er det pludselig en helt anden type spil der er tale om - ikke at der er noget i vejen med sådanne spiltyper, men så kald det dog noget andet, i stedet for hvad jeg kan fristes til at kalde falsk varebetegnelse. Hvorfor ændre på noget der fungerer og har fungeret perfekt i 52 år?

Min kærlighed til bogstaverne på hånden og ordene på pladen vil dog bestå, og jeg håber at kunne give denne underholdende glæde videre til mine børn - i den gamle udgave!

Så må man håbe at de en dag ikke kommer til at ende som i denne latterfremkaldende comic;)

/Bettina Strøm Eriksen

Bøger

Jeg simpelthen elsker en god bog. Jeg elsker en god bog så meget, at det efterhånden er sjældent fjernsynet bliver tændt herhjemme om aftenen, for jeg foretrækker mere og mere at danne mine egne billeder udfra den tekst jeg læser, fremfor at få det hele foræret af nogle, der har valgt hvor betoningerne skal ligge, og hvad de ønsker at fremhæve fremfor andet.
Det er egentlig sjældent at en film rammer en bog så meget, at den stemmer overens med egne forestillinger, men ikke desto mindre kan det lykkes.
Det tror jeg nu næppe bliver tilfældet, når de vælger (og det er jeg helt sikker på at de gør) at filmatisere "Hypnotisøren" af Lars Kepler (pseudonym for ægteparret Alexander og Alexandra Ahndoril).
I pressen er de blevet udnævnt til at blive Stieg Larssons arvtagere, hvilket godt kan tænkes at blive sandt, da de som han har skrevet en bog, hvor tiden bliver ligegyldig, og hvor man kun er interesseret i at få bladret om på næste side, for at blive mere og mere viklet ind i den historie der udspiller sig på de hvide sider med sort, og fandens godt skrevet, tekst.
3 dage tog det mig at finde ud af hvordan det hele hang sammen. 585 sider hvor jeg gang på gang blev imponeret over de detaljerede beskrivelser der ikke efterlod mig med nogen tvivl om, at forfatterne er to allerhelvedes dygtige researchere og ikke mindst fortællere med noget på hjerte. Mere af den slags tak, jeg bliver så dejlig inspireret;)
Dog står jeg tilbage med et problem, for hvad pokker skal jeg gå i gang med at læse nu?

/Bettina Strøm Eriksen