En hård og sej weekend er ved at nå sin afslutning.
Der er ikke mere at give af; ikke mere kaffe i koppen - ingen lys tilbage på cyklen!
Jeg håber de sårbare vil være stærke, og jeg håber de stærke vil mærke og give efter for sorgen.
Hvil i fred Lisa!
/Bettina
29. august 2010
17. august 2010
Sublim
I lørdags befandt jeg mig i en af den slags bobler, der gør livet ekstra fantastisk at leve i; en af den slags oplevelser, der får alt andet til at fade væk, gå i stå, forsvinde, så der intet andet er tilbage udover stemningen, ordene og musikken; hvor hver eneste bevægelse, hver eneste tone bliver set, hørt og anerkendt.
Det er kun nuet der ekstisterer i de præcise øjeblikke, hvor hver eneste celle i kroppen løftes op på et højere niveau og lader samtlige hår på kroppen rejse sig i skøn symfoni.
Med en stemme så blød som smør og samtidig så ru som sandpapir skabte Leonard Cohen og hans sublime musikere en regnbue, der ramte mig lige midt i hjertekulen - et sted dybt derinde, hvor ingen anden har fået lov at røre mig før. Jeg takker ydmygt for denne mands eksistens.
Det er kun nuet der ekstisterer i de præcise øjeblikke, hvor hver eneste celle i kroppen løftes op på et højere niveau og lader samtlige hår på kroppen rejse sig i skøn symfoni.
Med en stemme så blød som smør og samtidig så ru som sandpapir skabte Leonard Cohen og hans sublime musikere en regnbue, der ramte mig lige midt i hjertekulen - et sted dybt derinde, hvor ingen anden har fået lov at røre mig før. Jeg takker ydmygt for denne mands eksistens.
12. august 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)